Få smuk hud som en supermodel med dette produkt
Skønhedsredaktøren har atter samlet sine favoritter, der denne gang byder på modelhud, perfekte vipper og den skønneste duft til sommerens fester
Af — 24. juli 2018Australsk modelglød, de fineste makeupfarver og solpleje, der hverken fedter eller føles tung på huden.
Der er som altid spændende nyheder på hylderne, og skønhedsredaktøren har haft travlt med at teste og finde frem til de bedste.

Farverig multiuse
“Små krukker, cremede formler og appetitvækkende farver er noget af det bedste, jeg ved, og alt det er præcis, hvad det svenske og økologiske makeupbrand (M)anasi 7 består af. Jeg har allerede forelsket mig i det røde multiuse- produkt All over colour, som jeg smører på kinder, læber og øjenlåg for et friskt sommerlook. Køb det på Manasi7.com.”

Pletskud
“Macs Extended play lash-mascara giver perfekte hverdagsvipper, og et par pift med deres Prep + prime facemist frisker op, fæstner makeuppen og får pudderprodukter til at lægge sig pænere. Jeg er derfor meget begejstret over, at de to produkter er en del af Costumes nye abonnementstilbud, hvor du får dem og fem numre af Costume til 199 kroner plus porto.”
Extended play lash i endlessly black, Mac hos Matas.dk 160 kr. // Prep + prime fix, Mac hos Matas.dk 75 kr.

To i en
“Den lækre fornemmelse, der kendetegner Aesops ansigtscremer, går (heldigvis) igen i mærkets nye solbeskyttelse Protective facial lotion. Cremen skærmer mod uva- og uvb-stråler og styrker hudens barriere med antioxidanter fra grøn te og E-vitamin. Den lette konsistens er et resultat af tre års forskning, da Aesop, ligesom os andre, værdsætter solbeskyttelse, der lader huden ånde.”

Modelpleje
“Smukke Miranda Kerr har den flotteste hud, som hun tilskriver sin økologiske hudplejeserie Kora Organics. Alle produkterne indeholder noni-frugt, der skulle give en særlig noni-glød, og Miranda Kerrs – og nu også mit – favoritprodukt er Face oil med hybenolie, havtornolie og selvfølgelig noni. Med få dråber af den lette olie er du lidt tættere på at få samme glød som den australske model, hvis hudpleje endelig fås i Danmark, hvor det forhandles eksklusivt hos Magasin.”
Balancing rose mist, Kora Organics hos Magasin.dk 279 kr. // Face oil, Kora Organics hos Magasin.dk 215 kr.

Stærke lokker
“Kultmærket Davines har netop lavet en plejeserie til dig, der har porøst hår, som let knækker. I serien Naturaltech finder du blandt andet Replumping hair filler med hyaluronsyre, der bruges efter hårvasken og gør de tørre hårstrå mere elastiske og modstandsdygtige.”
Naturaltech replumping hair filler superactive, Davines hos Beautycos.dk 169 kr. (før: 255 kr.)

Grøn a la Gucci
“Gucci bloom har fået en velduftende efterfølger i samme pudderfarvede flakon, men med tryk af kirsebærkviste og sommerfugle. Det grønne tema går igen i den søde duft med noter af solbærknopper, jasmin, kaprifolium og grøn galbanum. Det giver en kraftigere og mindre pudret parfume end forgængeren og gør Gucci bloom acqua di fiori perfekt til en festlig sommeraften.”
Gucci bloom acqua di fiori, Gucci hos Matas.dk 50 ml 670 kr.

Ren forkælelse
“Bioeffect er efter min mening Islands bedste eksportvare, og med deres nye lancering får du faktisk lidt af landets natur med i produktet. Micellar cleansing water er baseret på det rene, islandske vand, der er naturligt filtreret gennem vulkansk lava, med et meget lavt indhold af kalk – modsat det hårde danske grundvand. Micellar cleansing water bruges på en vatrondel og fjerner din makeup uden brug af udtørrende og kalkholdigt vand fra vandhanen.”
Micellar cleansing water, Bioeffect hos Nordicfeel.dk 505 kr.

Perlemor
“Fremhæv sommerfarven med Lancômes nye bronzer, der giver glød og shimmer til ansigtet. Bronze & glow kommer i den fineste muslinginspirerede emballage, der matcher produktets perlemorsskær, som er flot ved kindben, hårgrænsen i panden, langs tindinger og kæbelinje.”
Bronze & glow i 01 it’s time to glow, Lancôme hos Magasin.dk 365 kr.
