Fremtidens læbestift er kommet til Danmark
Pen perfekte primer, intensiv kur til huden og luksuscreme fra Chanel. Costumes skønhedsredaktør har fundet efterårets bedste nyheder – og hemmeligheden bag en holdbar læbestift
Af — 20. november 2018Væk øjnene, forkæl dig selv og din makeupsamling med en plejende læbestift, og plej hovedbunden med en eksfolierende balsam. Der er som altid masser af spændende nyheder på hylderne, og skønhedsredaktøren har haft travlt med at teste og finde frem til de bedste.

Koncentreret hjælp
“Et af de mærker, som senest har imponeret mig, er britiske Aurelia. Deres produkter er baseret på mælkesyrebakterier og er særligt gode til at dæmpe rød og irriteret hud. Dette efterår får du endnu mere probiotika-hjælp med deres nye koncentrat, der kan bruges som en intensiv behandling mod tør hud, hvis du smører tre pump på nyvasket hud.”
Meget mere Chanel
“Fra et møde med en af verdens dygtigste parfumører, Olivier Pescheux, fik jeg engang et tip om, at du får den mest holdbare duft ved at spraye parfumen på hud, som er smurt med creme. Derfor kan du passende tilføje Chanels nye bodylotion Gabrielle til din samling, hvis du også elsker parfumen af samme navn. Smør huden med den bløde creme, og spray straks med parfume, så duftmolekylerne bindes til den fugtige hud, og du kan nyde duften af Gabrielle i endnu længere tid.”
Gabrielle moisturizing body lotion, Chanel 445 kr. (forhandles hos Magasin)
Ultra Dior
“… er navnet på farven på en af Diors nye læbefarver, som er en vellykket hybrid mellem den moderne og holdbare stain og en traditionel cremet læbestift. Farven føles helt let på læberne, præcis som en plejende læbestift, men bliver siddende ligesom en mat stain. Jeg tror, at en ny klassiker er født, og spår, at den vil pynte på manges læber under de kommende julefrokoster.”
Glimmer
“Funklende farver, masser af pigment og pleje fra økologisk kokosolie er nøgleordene for de nye cremeøjenskygger fra Kjær Weis. Min favorit er den bronzefarvede alluring, hvis intensitet kan bygges op, alt efter hvor mange lag du smører på.”
Perfekt filter
“Dette efterår lancerer Lancôme en række nye, effektive hjælpemidler til dit ansigt – for eksempel stiften Blur & go, hvis gennemsigtige formel kan sløre linjer og farveforskelle i huden. Smør den over linjerne i ansigtet, og et sekund efter kan de næsten ikke ses, takket være stiftens matterende partikler. Det er da smart.”
Teint idole ultra wear blur & go stick, Lancôme hos Miinto.dk 340 kr.
Eyes wide open
“Når jeg ser træt ud, lægger jeg en hudfarvet eyeliner på øjets nederste våde kant. Det får mine øjne til at syne større og neutraliserer rødmen. Det trick kender Marc Jacobs tydeligvis også, for i mærkets nye makeupkollektion får du den perfekte nude streg, som nu er min foretrukne træthedsbekæmper.”
Ro på toppen
“Når vi går fra blæsende efterår til vinterens iskolde temperaturer, kan huden såvel som din hovedbund komme i ubalance og pludselig blive tør og kløende. Sachajuans Scalp-hårserie tackler selvsamme problem og byder nu på en balsam til hår og hovedbund. Balsammen skal bruges i hele håret og masseres godt ned i hovedbunden, hvor den eksfolierer ved hjælp af salicylsyre, imens indholdet af climbazole bekæmper svampesporer, som er med til at danne skæl i hovedbunden.”