Er du fan af Glossier? Nu er mærket klar med merchandise

Glossier har netop lanceret en limited edition-kollektion med tøj, sko og accessories – og alt koster under 370 kroner

Glossiers kollektion GlossiWEAR
© Glossier

Da Emily Weiss lancerede Glossier i 2014 som en videreførelse af sin succesfulde skønhedsblog Into the Gloss, var ingen forberedte på, at et globalt fænomen var ved at tage form.

Med overkommelige priser, alsidige produkter og en markedsføring, der først og fremmest bygger på brugerinddragelse, har Glossier opbygget en solid og utrolig engageret fanskare – og det kan ses på salgstallene. Eksempelvis bliver mærkets mest populære produkt, Boy brow, solgt hvert 32. sekund.

Glossier har løbende tilføjet nye produkter til sortimentet, og tidligere på året udvidede de yderligere med undermærket Glossier Play og duften Glossier You.

Seneste lancering er en limited edition-kollektion af merchandise, GlossiWEAR, der blandt andet tæller et par slides, en hættetrøje og en kasket. Udover Glossiers velkendte baby-lyserøde består farvepaletten af gul, lyseblå og hvid.

Enkelte produkter forhandles på Glossier.com, mens de resterende lander inden længe.