©

Gucci lancerer kosmetik

Når Gucci senere på året lancerer sin kosmetiklinje, bliver det med Charlotte Casiraghi som ansigt for kampagnen

Monacos helt egen Charlotte Casiraghi er netop blevet udråbt som ansigt for Guccis nye kosmetikserie, som lanceres til september 2014.

Den 27-årige model og journalist er datter af prinsesse Caroline af Monaco og er allerede et kendt ansigt i Gucci-huset. Hun har nemlig været ansigt for Guccis Forever Now og tilbage i 2010 designede Frida Giannini fra Gucci tøj til Charlotte, som hun kunne bære, da hun skulle konkurrere i springerturneringen the Global Champions Tour show for heste.

Kosmetikserien kommer til at bestå af Gucci Eye, Gucci Face, Gucci Lip og Gucci Nail komplimenteret af luksuriøse børster samt hudpleje.