
Internettets nye mirakelkur mod mørke rande
Glem dyr øjencreme og avancerede råd. Dette simple og prisvenlige produkt er blevet et online hit
Af — 17. juli 2019Når vi får for lidt søvn, ikke drikker nok væske eller indtager for meget alkohol, sætter det sine spor under øjnene, hvor der dannes to mørke halvmåner, som er svære at skjule.
Hvis mørke rande er noget, du ofte døjer med, kan det også skyldes en meget tynd hud under øjenene eller væskeophobninger og blodansamlinger.
Heldigvis er der råd for alt – også de mørke rande, og senest har internettet udråbt et nyt produkt til at være noget nær en mirakelkur.
Her er tale om et simpelt og prisvenligt produkt: økologisk mandelolie. Mandelolie har længe været en fugtende skønhedshelt, der kan give smørelse de tørre ben, bruges som makeupfjerner og nu også som middel mod mørke rande på linje emd almindelige øjencremer.
Mandelolie under øjnene dæmper mørke rande på grund af oliens indhold af fed linol- og oliesyre, der styrker hudens barriere og dæmper inflammation. Samtidigt giver fedmen mere spændstighed i huden, og så er mandelolie rig på vitamin E og B, som også styrker og plejer den sarte øjenhud.