Josephine Skriver er Maybellines nye ansigt

Se de første billeder af den danske supermodel i front for makeupgiganten Maybelline

© Wenn.com

Maybelline har netop annonceret, at den danske supermodel Josephine Skriver er deres nye kampagnemodel.

25-årige Skriver startede sin modelkarriere i en alder af 17 år, og har arbejdet for alle fra Dior, Gucci og Balenciaga til Mads Nørgaard, men den danske supermodel er uden tvivl mest kendt for sin position som en af Victoria's Secrets undertøjsengle.

“At blive en del af Maybelline er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har brugt Maybelline, siden jeg var en lille pige. Jeg er beæret over at repræsentere ikke blot Maybelline, men også alle de piger, som bruger Maybelline, fordi de unge piger er vores fremtid. De er stærke og smukke, og det er, hvad Maybelline står for ifølge mig,” fortæller Josephine Skriver.

Som Maybellines nye kampagnemodel går Josephine Skriver i fodsporene på navne som Gigi Hadid, Adriana Lima, Christy Turlington, Jourdan Dunn og Miranda Kerr.

Se de første billeder af Josephine Skriver for Maybelline herunder.

© Maybelline
© Maybelline
© Maybelline