Nyheden til dig, som vil give dit hår mere volumen
Skønhedsredaktøren har fundet et nyt produkt, som er ideelt til skandinaviske kvinders hår
Af — 17. februar 2019Hverdagsluksus i kolde februar
Olie med kul, fuldfed creme til kolde dage og en spray, der giver fint hår fornyet fylde. Der er som altid masser af nyheder på hylderne, og skønhedsredaktøren har haft travlt med at teste og finde frem til de bedste.

Vinterværn
Tør og rødmende hud bliver kun mere uregerlig, når den udsættes for det ekstreme vintervejr. Med Velvet nourishing cream styrkes ansigtshudens naturlige fedtstoffer, og cremen føles dejligt nærende på huden med sin bløde og fuldfede konsistens.
Plejende ler
I disse kolde tider er det ikke kun huden, men også håret, der skal have fugt – særligt hvis du vil have færre knækkede hårstrå og mindske chancerne for skørt og elektrisk hår. Plej håret med en ugentlig hårmaske. Denne fra Davines vil tilmed yde antiinflammatorisk hjælp til hovedbunden, fordi den indeholder gråt ler.
Måneformørkelse
Olie, kul og den smukkeste flakon er nøgleordene for Raaw By Trices nye ansigtsrens Black moon drops, der for mig er indbegrebet af ægte hverdagsluksus. Ansigtet renses fri for dagens skidt og makeup med ti til 15 sorte dråber olie, der masseres ind i huden og vaskes af med vand eller en opvredet musselinklud.
Pump up the volume
Bumble and Bumble fik for snart mange år siden mine og mange andre kvinders øjne op for, præcis hvad en god saltvandsspray kan gøre for hårets tekstur og fylde. Nu er de tilbage med en nyhed til dig, som vil give dit hår endnu mere volumen. Bb. thickening spray bruges i det håndklædetørre hår og giver hvert eneste hårstrå fylde.
Bb. thickening go big treatment, Bumble and Bumble hos Feelunique.com 257 kr.
Himalayas vilde liv
Indiske Purearth er forholdsvist ukendt herhjemme, men har fået stor opmærksomhed fra både Harper’s Bazaar og Vogue, der er vilde med mærkets hudpleje, som bygger på frø, urter og blomster plukket ved Himalaya. Nu kan vi skandinaviske kvinder også få glæde af de naturlige produkter, som den ombejlede ansigtsolie, der med sit høje indhold af superfedtet omega 7 fugter i dybden og dæmper inflammation.
Illumine elixir supercritical face oil, Purearth ca. 790 kr.