Nyt produkt giver urenheder dødsstødet
Skønhedsredaktøren har fundet et nyt produkt, som du bør stifte bekendtskab med, hvis du døjer med uren hud
Af — 27. oktober 2018Fantasifulde makeupkridt fra YSL, akut hjælp til håret og en gel, som gør det lettere at holde huden pæn. Der er som altid masser af spændende nyheder på hylderne, og skønhedsredaktøren har haft travlt med at teste og finde frem til de bedste.

Genstridige vipper
“Jeg bruger næsten altid vandfast mascara, da jeg kan regne med den i alt slags vejr, og fordi en vandfast formel holder mine vipper buede hele dagen lang. Ulempen er dog, at vandfast mascara kan være svær at rense af. Her kommer Avènes nye makeupfjfjerner ind i billedet. Den er udviklet til effektivt at fjerne din vandfaste mascara på en skånsom måde, så du slipper for at slide og hive i den sarte hud om øjnene.”
Intense eye make-up remover, Avène hos Webapoteket.dk 180 kr.
Lyserød favorit
“I foråret tog Origins deres fans med på råd og bad dem stemme om, hvilken ansigtsmaske der skulle ramme butikkerne næste gang. Vinderen blev Dragon fruit mask. Den lyserøde maske skal virke i 10 minutter og giver flot glød med indhold af dragefrugt, C-vitamin og knust valnød, som eksfolierer huden mildt, når masken vaskes af. ”
Dragon fruit brightening superfruit mask, Origins hos Matas.dk 195 kr
Farvel urenheder
“Urenheder kommer aldrig belejligt og allerhelst midt i panden før en stor fest eller en vigtig aftale, suk. Men der er hjælp at hente med gelen Blemish fix, der hæmmer udviklingen af urenheder med retinol, niacinamid og gurkemeje. Gelen skal smøres på morgen og aften og renser tilstoppede porer, begrænser hudens produktion af olie og dæmper den inflammation, der får huden til at blusse op og slå ud.”
Legende let
“Jeg er stor fan af makeupartist Tom Pecheux og følger altid ivrigt med, når han tryller backstage under de internationale modeuger. Derfor har jeg også ventet spændt på hans første makeupkollektion for YSL, som endelig er her. Kollektionen er både dramatisk og legesyg med farvekridt til øjne, kinder og læber, der gør det endnu sjovere at eksperimentere med makeuppen derhjemme.”
Couture chalks i le rouge, le noir, le nude og le cuivre, YSL hos Boozt.com 500 kr.
Blush til håret
“Det lyder måske skørt, men rød farvespray til håret giver god mening – især hvis dine lokker stadig har et grønligt skær fra sommerens mange klorholdige dukkerter i poolen. David Malletts røde Blush-spray indeholder blandt andet hindbæreddike og tomatekstrakt, som neutraliserer den grønne misfarvning af håret, der også kan komme fra bruserens irrede kobberrør, så du igen får pænt og blankt hår.”
Iøjnefaldende
“Chanels seneste makeupkollektion sår ingen tvivl: Blå øjenmakeup er tilbage – og er ikke til at komme udenom dette efterår. Jeg er vild med kollektionens matte, blå øjenskygge, som kan lægges på hele øjenlåget og måske kombineres med røde læber, hvis du føler dig ekstra modig.”
Duften af havet
“Zarkoperfumes nye blå unisex-parfume er inspireret af havet, og derfor bliver duften langsomt mere intens på huden – lidt ligesom et hav, som bliver mere vildt, jo længere du dykker ned i bølgen blå.”
Parfume, Cloud 2.0 eau de parfum, Zarkoperfume hos Matas.dk 1.700 kr.