Sådan virker verdens smarteste neglelak
Den hypede neglelak, som kan sprayes på, er blevet sat på prøve. Se, om sprayneglelakken indfrier de høje forventninger, her
AfDet var med stor begejstring, at vi tidligere på måneden bragte nyheden om verdens smarteste neglelak, som kan sprayes på, hvorefter det overskydende lak let kan vaskes af.
Konceptet bag den nye neglelak fra Nails Inc. er så smart, at det næsten lød for godt til at være sandt.
Det var vi ikke ene om at synes, derfor satte Jenna Rosenstein fra Allure sig for at afprøve sprayneglelakken – og hun blev ikke skuffet.
Du kan se resultatet og hvordan neglelakken virker i galleriet her.

Først skal du lægge en neutral base, som du også ville gøre med almindelig neglelak, men du skal være ekstra forsigtig med, at din base coat ikke sidder andre steder end på neglen.

Så er du klar til at spraye lakken på. Læg din hånd på et underlag, der gerne må blive beskidt, ryst dåsen godt, og spray så 12-15 centimeter fra din hånd. Du behøves kun ét, jævnt lag.

Vent omkring to minutter, og læg så en top coat oven på neglelakken. Igen skal du sørge for ikke at ramme dine neglebånd eller fingre. Vent et minut mere, til toplaget er tørt.

Og nu til den bedste del: Vask dine hænder med varmt vand og sæbe, og se den overskydende farve forsvinde fra dine fingre.
