Skønhedsredaktøren tester: Serum mod pigmentpletter

Costumes Liv Winther har testet et Clinique-produkt mod pigmentpletter. Se, om hun er begejstret her

Even better clinical dark spot corrector fra Clinique til 395 kroner og Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther.

Even better clinical dark spot corrector fra Clinique til 395 kroner og Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther.

© Clinique og Olivia Frølich

Jeg har en del pigmentskader på mine kinder, og det vil jeg naturligvis gerne bekæmpe. Derfor har jeg i de seneste fire uger testet Cliniques serum Even better clinical dark spot corrector. Og jeg er virkelig imponeret. Jeg har været nervøs for, at jeg ville blive bleg af at bruge en serum mod pigmentpletter, men det har heldigvis slet ikke været tilfældet. Min hud har tværtimod fået en mere frisk overflade, så jeg bruger mindre foundation og blush nu, end jeg gjorde før. Jeg kan se en mærkbar forskel i min hud fra for fire uger siden. Mine pigmentprikker på kinderne er lettere reduceret, og min hud er blevet mere klar.

Jeg fortsætter med at bruge produktet, og jeg vil holde jer opdateret på, hvordan det går, når jeg har brugt det i 12 uger.