Test: 3 gode fugtsprays

Frisk din hud op med en fugtspray. Vi har fundet 3 skønne til dig

Beskyt, fugt og køl din hud med en fugtmist. Perfekt til  varme sommerdage (når de forhåbentlig kommer).

Beskyt, fugt og køl din hud med en fugtmist. Perfekt til varme sommerdage (når de forhåbentlig kommer).

© Scanpix

Den amerikanske

Minerals In The Mist fra Youngblood til 250 kr. pr. stk.

Minerals In The Mist fra Youngblood til 250 kr. pr. stk.

Misten Refresh fra amerikanske Youngblood, der er ekspert i brugen af mineraler, består af æteriske olier, grapefrugt, klementin, mineraler og vitaminerne og antioxidanterne A og E, der beskytter din hud mod påvirkninger udefra. Misten dufter dejligt af de friske citrusfrugter, og du skal først og fremmest bruge den på dit afrensede ansigt før din dag- eller natcreme. Så får din hud nemlig den bedste mulighed for at optage ingredienserne optimalt. Brug den også, når du har lagt makeup for at fiksere den og igen i løbet af dagen til at give friskhed, energi og fugt til din hud. Sprayen er en stor favorit og føles så fantastisk, opfriskende, blød og mild, at du får lyst til at spraye den på dit ansigt og hals konstant. Du kan også få misten i to andre udgaver.
Minerals In The Mist i Refresh fra Youngblood til 250 kr.

Den sydafrikanske

Vitamin C moisture mist fra Nimue Skin Technology til 360 kr.

Vitamin C moisture mist fra Nimue Skin Technology til 360 kr.

Den celle-regenererende, fugtende og antioxiderende mist fra Nimue er god til sommermånederne, fordi den indeholder anti-age ingredienser og ekstrakter fra rød havalge, der giver en let beskyttelse mod UV-strålerne, som udsætter din hud for grumme alderstegn. Spray den under og over din solcreme for at styrke huden yderligere mod strålerne. Misten giver en frisk og glødende udstråling, og duften er mild med agurk og en svag snært af menthol. Desuden virker det som om, misten er uudtømmelig, selvom du bruger rigeligt af den, så den er rigtig god til prisen.
Vitamin C moisture mist fra Nimue Skin Technology til 360 kr.

Den franske

Eau Thermale fra Vichy til 75 kr. for 150 ml. Du kan også få den i en rejsestørrelse til 35 kr. for 50 ml.

Eau Thermale fra Vichy til 75 kr. for 150 ml. Du kan også få den i en rejsestørrelse til 35 kr. for 50 ml.

Vichy har lavet den perfekte spray til dit ansigt og din krop af termalsk kildevand, som indeholder en høj koncentration af mineraler og sporstoffer, som er rig på antioxidanter og styrker din huds forsvarsmekanismer. Du mærker straks, hvordan den giver en opfriskende, kølende og beroligende fornemmelse, og så er den rigtig god til tør og sart hud. Tag den med i tasken, når du skal på stranden og ud på eventyr i sommerlandet, og spray endelig løs, når du føler trang til et køligt, omsorgsfuldt og forfriskende pust.
Eau Thermale fra Vichy til 75 kr. for 150 ml. Du kan også få den i en rejsestørrelse til 35 kr. for 50 ml.

Hvilken fugtspray foretrækker du? Deltag i debatten nedenunder.