
Historisk restaurant genåbner på Frederiksberg
Det var med et blødende hjerte at ejerne bag den historiske restaurant, San Souci, tilbage i oktober 2022 meddelte, at de desværre måtte lukke efter 120 år – men nu er der gode nyheder.
AfCecilia Saxton
Et halvt års tid har dørene til Sans Souci været lukket for gæster, men det vi i oktober 2022 troede var en permanent lukning, har nu vist sig for kun at være midlertidig. Bag de lukkede døre er der nemlig sket ting og sager, og fra dato kan du igen booke bord på Sans Souci.
Udadtil ligner Sans Souci sig selv, men for et par dage siden blev der lagt en lille billedserie op på deres spritnye instagram-profil, som afslørede, at de gamle lokaler har fået en overhaling med nye vægfarver og kunstneriske illustrationer.