Kan du kende stjernerne fra deres debut på den røde løber?
Se de sjove billeder af stjernernes debut på den røde løber, og glæd dig over, at selv Alexa Chung har haft kikset hår
Af — 29. januar 2016Stjernernes første gang
Det er en første gang for alt, også for stjernernes debut på den røde løber – og lad os være ærlige, nogen er sluppet bedre fra debutten end andre.
Kate Moss ser (selvfølgelig) stilsikker ud, hvor Jennifer Lawrence måske er sluppet lidt mindre heldigt fra sin første gang på den røde løber.
Klik dig igennem galleriet, og se hvilke stjerner, du kan genkende fra deres første gang på den røde løber.

Alexa Chung
Alexa Chung, der siden har fået et mere klædeligt pandehår, gjorde sin debut på den røde løber i 2006.

Blake Lively
Der er sket meget med Blake Livelys tøjstil siden hun gjorde sin debut på den røde løber i 2005.
Vi tænker især på den gode tøjstil, hun har som karakteren Serena Van der Woodsen i serien Gossip Girl.

Cara Delevingne
Cara Delevingne i 2009 til sin debut på den røde løber ved Vogue’s Fashion Night Out.
Selvom Cara Delevingne officielt er stoppet som model, er det nok ikke sidste gang, vi ser hende på den røde løber.

Kirsten Dunst
Kirsten Dunst havde vist det bedste selskab, man kan få ved sin debut på den røde løber.
Her flankeret af Christian Slater, Tom Cruise, Antonio Banderas og Brad Pitt til premieren på filmen Interview with a Vampire i 1994.

Drew Barrymore
Lille Drew Barrymore havde ikke bare en tidlig skuespillerdebut i filmen E.T, hun havde også en tidlig debut på den røde løber tilbage i 1982.

Emma Watson
En meget ung Emma Watson til premieren på Harry Potter and the Philosopher’s Stone i 2001.
I dag er Emma Watson både kendt for sin skuespillerkarriere, gode stil og ikke mindst sin kamp for mænd og kvinders ligestilling.

Jennifer Lawrence
Jennifer Lawrence ligner næsten en ung Paris Hilton ved sit første møde med den røde løber i 2007 til Movieguide Awards.

Jennifer Lopez
Jennifer Lopez havde debut på den røde løber i 1994 i Hollywood til filmen Mi Vida Loca.

Angelina Jolie
Sker ens debut på den røde løber ved et Oscar-event, kan det kun ligge i kortene, at man en dag bliver en stor skuespiller, som Angelina Jolie netop er blevet, mange år efter denne debut i 1986.

Kate Moss
Kate Moss gjorde sin debut i 1993, da hun var helt ung og hemmelighedsfuld, nu er den ikoniske model dog blevet lidt mere åben.

Keira Knightley
Keira Knightley med masser af krøller og blonder til sin debut på den røde løber ved premieren på Bridget Jones’s Diary i 2001.

Kristen Stewart
Her ses Kristen Stewart tilbage i 2002, lang tid før hun skulle vise sig at forføre alles yndlingsvampyr i Twilight-filmene.

Madonna
Her ses Madonna i starten af sin karriere med den ikoniske hvide kjole til MTV Movie Awards i 1984.

Mary-Kate og Ashley Olsen
Små søde tvillinger, som senere skulle vokse op til at blive modemoguler.
Mary-Kate og Ashley Olsen gjorde deres meget tidlige debut på den røde løber i 1992.

Spice Girls
Første gang verden fik et ordentligt skud girlpower på den røde løber, var i 1996, da alle Spice Girls-medlemmerne gjorde deres debut ved British Fashion Awards.

Rihanna
En frisk Rihanna i 2005 med mavetop- og kæde til sit første event, Teen People, hvor værten for eventet sjovt nok var Jay-Z, som var og stadig er hendes mentor i dag.
Psst ... Vidste du, at Rihanna er stjernen, der kan sælge alt? Læs, hvorfor her

Beyoncé
Beyoncé har vist fået lidt mere stil siden hendes første gang på den røde løber i 1998 med sine daværende bandmedlemmer fra Destiny´s Child.

Kendall Jenner
Kendall Jenner havde en meget tidlig debut på den røde løber sammen med sine forældre til premieren på Mulan i 1998.
I dag er Kendall Jenner som bekendt en af de bedst betalte modeller i branchen.
