
10 skønne vinterdufte
Tung og forførende eller frisk og frugtig? Costume guider dig til vinterens bedste dufte
AfVinterens dufte
Fra mørk opium fra Yves Saint Laurent til en frisk og forførende kærlighedshistorie fra Chloé - Costume guider dig gennem 10 af vinterens bedste dufte lige her.

Ikon i ny indpakning
Prikker er et af Stella McCartneys varemærker, og nu er de også nået til hendes duftunivers. Denne vinter har den ikoniske Stella-parfume nemlig fået en smuk makeover med gyldne prikker. Indeni er Stella den samme, og den moderne og feminine blomsterduft, som vi kender den, er intakt med liflig mandarin i topnoten og engelsk rose i hjertet.
Stella eau de parfum, Stella McCartney hos Nordstrom.com ca. 465 kr. for 50 ml

Marrokanske noter
& Other Stories har lanceret en ny kollektion af skønne dufte i fine, buttede flakoner. Vi er helt vilde med varianten Moroccan Tea. Tag ikke fejl af navnet - den dufter friskt og feminint af mint og lemon i toppen, orangeblomst og mandel i hjertet og af mørk musk i bunden.
Moroccan tea eau de toilette, & Other Stories 240 kr. for 50 ml

Roll-on
Duften Scent no. 2 kommer som en smart lille roll-on, der er nem at have med i tasken, så du altid kan friske din duft op. Med ingredienser som koldpresset mandelolie og E-vitamin og en blanding af økologiske æteriske olier – blandt andre appelsinolie, kardemommeolie og bergamotolie – er denne duft god for både krop og sjæl.

From Paris with love
Det franske modehus, Chloé, har indkapslet essensen af fransk forførelse i deres nye parfume, Love story. Parfumen dufter frisk og ren med sin komposition af appelsinblomst og jasmin og forførende cedertræ i bunden, og vi elsker den smukke og feminine flakon.
Love story eau de parfum, Chloé hos Magasin.dk 650 kr. for 50 ml

Frisk og sødmefuld
En feminin og buttet flakon danner rammen om Toccas parfume, Simone. Med sprød æble og sød vandmelon i topnoterne og rose og ylang-ylang i hjertet er den et frisk og frugtigt bud på vinterens duft.
Simone eau de parfume, Tocca hos Magasin.dk 585 kr. for 50 ml

Mørk og mystisk
Coco noir fra Chanel forfører i første omgang med sin blanke, sorte flakon, og igen, når du dufter til den. Coco noir har en tung og intens blomsterkomposition, med blandt andet rose og jasmin, og tankerne ledes hen på en stærk og forførende kvinde.

En moderne muse
Modern muse chic er den nye og mere edgy søster til den klassiske Modern muse fra Estée Lauder. Den lyserøde flakon og sløjfedetaljen på toppen leder tankerne hen på en feminin og stærk karakter, og det er præcis, hvad Modern muse også er indeni: En skøn, tung blomsterduft med eksotisk mandarin og sprudlende jasmin.
Modern muse chic, Estée Lauder hos Nordstrom.dk ca. 515 kr. for 50 ml

Just confess, you're obsessed!
Benefit er kendt for sit legende univers, når det kommer til indpakning, og det har de også været i skabelsen af deres nye parfume, Bathina. Flakonen er i pink metallic og foran pryder en piget pin-up. Duften indeni er ligeså girly, som den lover - frisk og sød af blomster, citrus og fersken.
Bathina just confess you're obsessed body mist, Benefit hos Sephora i Illum 225 kr. for 50 ml

Tung opium
Parfumen Opium kom på alles læber i slutningen af 70'erne, da Yves Saint Laurent lancerede den tunge og kontroversielle duft. Nu har Opium-parfumen fået en ny og mere sexet søster: Black opium. Flakonen er sort, stilren og let glitrende, og duften er tung og sød med bundnoter af vanilje og cedertræ, et hjerte af jasmin og kaffe og orangeblomst i topnoten.
Black Opium eau de parfum, Yves Saint Laurent hos Magasin.dk 630 kr. for 50 ml
Læs mere om Opium-parfumen, og ni andre ikoniske dufte her.

Frisk og frugtig
Denne skønne duft fra Marc Jacobs er måske ikke en nyhed, men vi elsker den søde og frugtagtige blomsterduft, der er en kombination af blodappelsin og tiara fra Tahiti. Blandet med fløjsblød abrikos og søde hindbær er duften et sandt frisk pust.
Lige nu kan du få Marc Jacobs' Daisy eau so fresh til en rigtig god pris her på Costume.dk - læs mere her.
