
Parfume kan faktisk gøre dig smukkere
Ny forskning viser, at de dyrebare dråber ikke blot dufter – de kan også gøre en markant forskel for dit udseende. Læs hvordan her
Af — 10. januar 2017Hvem værdsætter ikke parfume? De flotte flakoner er tit et lille kunstværk i sig selv, og et sprøjt parfume indgår i de flestes skønhedsrutiner – som en velduftende prik over i’et. Og nu viser det sig, at vores investering i de skønne, men oftets meget dyrebare dråber faktisk ikke har været helt forgæves.
Ifølge ny forskning foretaget på Monell Chemical Senses Center, er det netop blevet påvist, at kvinders ansigter vurderes til at være mere attraktive, når de bedømmes sammen med duften af en behagelig parfume.
Det skyldes, at når vi udsættes for en duft og samtidigt ser et ansigt, så smelter de to sanseoplevelser sammen til én samlet bedømmelse. Hvis duften opleves som god, vil den have en positiv indvirkning på opfattelsen af det pågældende ansigt. Opdagelsen beviser altså, at ansigter bliver følelsesmæssigt evalueret af hjernen.