
Sådan finder du motivationen til din træning
Har du svært ved at komme i gang med træningen eller har du flere gange forsøgt, men givet op? Personlig træner, Joanna Jørgensen, guider dig her
AfDe primære årsager til at de fleste træner er oftest udseende, præstationsevne, sundhedstilstand og velvære. Træning er et middel til at opnå dit ønskede mål, og det er faktisk her den ægte træningsmotivation, skal findes.
Der findes mange vigtige parametre, der spiller ind på på din motivation, og her er fire, som vi har fokus på:
1 // Vigtigheden af målet
2 // Troen på succes
3 // Oplevelsen
4 // Selve planen
Når først disse er på plads, er det nemt at passe din træning ind i en travl hverdag. Følg denne guide til at få styr på din træningsmotivation.
SÆT DIG ET REALISTISK MÅL
Har du aldrig løbet før, er det ikke i overmorgen, du skal løbe en halvmarathon, men sætter du det 6-8 måneder frem, så er det mere realistisk og opnåeligt, med træning tre gange om ugen.
FIND UD AF, HVORFOR DETTE MÅL ER VIGTIGT FOR DIG – OG VÆR ÆRLIG!
Vil du gerne strammes op, tabe dig, få en bedre kondition, kropsholdning eller andet, så find ud af, hvorfor det er så vigtigt for dig.
Er det eksempelvis fordi, du får en bedre figur og derved har det bedre, når du ser dig selv i spejlet og frygtløs kaster dig i en bikini når du tager på stranden?
Eller er det fordi, du har mere energi og overskud til alt i hverdagen, og derfor er langt mere effektiv på jobbet, for ikke at tale om alt det mere du når med veninder, kæreste, mand, børn, familie og hjem?
Der kan være mange grunde, og måske en blanding af de ovenstående, men fælles for de fleste grunde er, at de handler om følelser.
Vigtigheden af formålet med træningen er med til at sætte din succes.
LAV EN SPECIFIK PLAN FOR, HVORDAN DU VIL OPNÅR DIT MÅL PÅ EN VEDVARENDE MÅDE Træning tager ikke energi – det giver energi. Måske vil det ikke føles sådan i starten, men det er helt naturligt, hver gang man begynder på noget nyt. Hvem har ikke prøvet at starte nyt arbejde og være fuldstændig træt i hovedet den første måned?
Troen på succes handler meget kort om, hvordan man gør brug af alle de ressourcer, man har indeni sig, som har hjulpet én med at få succes på alle mulige andre områder.
Hvad gjorde du sidst du havde en succesoplevelse? Hvad sagde du til dig selv? Hvordan havde du det?
Sørg for at din træning er sjov, inspirerende og udfordrende, men kun i en sådan grad, at det altid lykkes, særligt i starten.