Beyoncé og Jay-Z i videoen til Apeshit. 

Beyoncé og Jay-Z udgiver første fællesalbum nogensinde

Verdens største power couple overrasker alle med en ny udgivelse – og den første musikvideo er noget ud over det sædvanlige

17. juni 2018 af Amira Høg Daimar

Først albummet Beyoncé, siden Lemonade og nu Everything is Love.

Beyoncé beskytter sin titel som dronning af overraskelsesudgivelser, og denne gang har hun fået hjælp af sin mand, Jay-Z. Således er det celebre par klar med deres første fællesalbum nogensinde, som har fået titlen Everything is Love.

Der har længe floreret rygter om, at Beyoncé og Jay-Z bryggede på et lignende projekt, og lørdag blev albummet pludselig frigivet på Jay-Z’s streamingtjeneste Tidal.

Fællesudgivelsen falder sammen med parrets storslåede Europa-turné On The Run II, som lægger vejen forbi Telia Parken i København 23. juni.

Første musikvideo fra albummet, der ledsager nummeret Apeshit, er filmet på Louvre-museet i Paris. Se videoen herunder, og få et intimt indblik i Beyoncé og Jay-Z’s ægteskab i parrets nye bogudgivelse

Måske er du interesseret i ...

Seneste