Costumes moderedaktør siger #HEJfest og #FARVELkniv

Sammen med 4 andre kendte ansigter står Costumes Thora Valdimarsdóttir i front for en kampagne, der skal stoppe knive i nattelivet

København er kendt som et af de bedste steder at gå i byen, og det skal det blive ved med at være. Derfor er en ny knivlov trådt i kraft i juli, som slår ned på de få, der stadig ikke forstår, at kniv på ingen måde passer sammen med fest.

For at promovere den nye lov, har Københavns Kommune allieret sig med fem kendte ansigter: Costumes Thora Valdimarsdóttir, X Factor dommer og producer Remee, modellerne Mathilde Gøhler og Sophie Bording samt den amerikanske sanger Brandon Beal.

Om kampagnens fem medvirkende udtaler overborgmester Frank Jensen:

“Jeg er glad for, at de alle har lyst til at stille op i en god sags tjeneste. De er rollemodeller for mange unge, og deres stemme kan gøre en stor forskel.”

Du kan læse meget mere om den nye knivlov på KK.dk/farvelkniv.