Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

hår og hovedbund © Anna Stokland

4 hjemmebehandlinger, der giver stærkere hår

Kløende, olieret eller dryssende? Roden til langt blankt hår skal findes i hovedbunden, og med disse tips sikrer du dig en sundere hovedbund og dermed et stærkere hår.

Olieret, dryssende eller rød og kløende?

Udover at være irriterende, kan generne i hovedbunden også være en indikation på, at din hovedbund er i ubalance, hvilket på sigt kan give udfordringer for håret og din hårvækst.

I dag er der udbredt konsensus om, at smukt hår starter med en sund hovedbund, nærmere betegnet sunde hårrødder, hvor hvert enkelt hårstrå dannes. Jo mere næring og gode betingelser de for til at vokse, desto stærkere og mere blanke hårstrå skulle der gerne vokse ud. Omvendt kan for eksempel svamp i hovedbunden eller arvæv ved hårrødderne forsnævre hårsækken, og dermed kommer der tyndere hår ud. Så vil du gerne vokse håret stærkere og længere, er der derfor god grund til at kigge nærmere på disse fire nemme hjemmebehandlinger til en sundere hovedbund.

Vask med to shampooer

Måske er du stødt på udtrykket Pre-wash i udvalget af shampooer hos din lokale skønhedpusher, og undret dig over, hvorfor man nu bør tilføje endnu et produkt til skønhedsrutinerne i brusseren?

Pree-wash er ikke nødvendigt for alle, men bruger du mange produkter i håret – ikke mindst tørshampoo – er der god grund til at tilføje et ekstra udrensede trin i hårvasken i form af en ekstra udrensende shampoo, inden du vasker med din normale shampoo. Mange af vores stylingprodukter og især tørshampoo har tendens til at ophobe sig i hårbunden, og vil over tid gøre det svært for huden at ånde, hvis den er dækket af et tykt lag af rester fra produkt, som også kan tiltrække skidt og olier fra hovedbunden.

kevin-murphy
1 / 1

Fugt håret før badet

Har du problemer med en tør hovedbund, vil en fugtende kur i håret, inden du går i bad, virke lindrende på den tørre hud. Til dette formål er der efterhånden kommet mange fugtende balms, masker og dråber, som skal i håret en halv til en hel time før badet, så hår og hovedbund får masser af fugt. Nogle af disse fugtbomber kan også komme i håret før sengetid, hvor de skal virke natten over, inden du vasker håret næste morgen.

hårmaxske-
1 / 1

Massér hovedbunden

Under håret finder du hud, der præcis som huden på krop og ansigt vil nyde godt af en eksfolierende massage en gang i mellem. Det vil ikke bare fjerne ophobede rester fra dine produkter, det sætter også gang i blodcirkulationen, så der kommer ilt og og næring til hårrødderne ligesom at døde hudceller ekfolieres væk, så nye kan komme til. Red enten ekstra til med hårbørsten i hovedbunden, eller investér i en særlig slags børste til hovedbunden som denne nedenfor fra Yummi hair care.

Nyharborste2
1 / 1

Detox hovedbunden

Du kan også give hovedbunden en omgang udrensende ler, som ligesom i ansigtet vil affedte og give mere balance i talgproduktionen. Med en lermaske i hovedbunden vil du på sigt få en mindre fedtet hårtop og dermed en sundere hovedbund, der bedre kan ånde.

77012_THE_CIRCLE_CHRONICLE_Let_It_Go_Circle_50ml_Davines_9cb4a6b8-d78f-47a0-aa2f-10eb27c956b3_2000x
1 / 1

DAVINES (forhandles hos udvalgte frisører)
The let it go circle hair mask
70 kr.

Mere om Hår? Få Costumes nyhedsbrev