Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Foto: Monki

Monki lancerer (endelig!) makeupkollektion

Elsker du makeup, og især den budgetvenlige slags, så vil du elske denne nyhed fra Monki

Rigtig mange highstreet-butikker har også deres egne makeuplinjer, og heldigvis for det, for makeuppen er oftest rigtig god – og rigtig billig – hvilket betyder, at man kan købe meget mere af de skønne produkter!

Nu vil Monki også lancere sin første makeuplinje, men ikke en traditionel en af slagsen.

Denne makeupkollektion vil istedet fokusere på den moderne pige, og skal ligesom Monkis tøj, kunne bruges til at fremhæve din egen personlige stil.

Kampagnebilleder fra Monkis nye makeupkollektion / Foto: Monki

Minna Guan, som er Beauty Concept Manager hos Monki, siger om kollektionen:

“Vores makeup, ligesom vores tøj, handler ikke om at dække sig til, men istedet om at kunne vise og udtrykke sin egen personlige stil.”

Den nye makeupkollektion består af både makeupprodukter og redskaber, og indeholder blandt andet læbestiften Get lippy og neglelakken Nailed it.

Hele makeupkollektionen vil være tilgængelig fra slutningen af marts, og her på Costume.dk kan vi ikke vente med at få lov til at eksperimentere med de mange lækre makeupprodukter.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!

Mere om Skønhedsnyheder? Få Costumes nyhedsbrev